![\"\"](\"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/pakning.jpg\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\nPakning af 11\u00e9ren hos Franz Kroon Mit lille telt og 11\u00e9ren med “ny” tank. De n\u00e6ste billeder er fra bike show<\/p>\n\n\n\n L\u00f8rdag ringede jeg til en klub kammerat, Flakse, han var fl\u00f8jet her over uden MC og skulle fotografere til Motorbladet. Flakse havde v\u00e6ret her f\u00f8r s\u00e5 han vidste hvad vi skulle se. Vi aftalte at m\u00f8des og g\u00e5 til Bike Show p\u00e5 beach’en. Her fik man hurtigt brugt et par ruller film p\u00e5 de mange sp\u00e6ndende cykler med lange gafler, Chevrolet V8 motorer Turboer, kompressorer og indspr\u00f8jtning. Mange af cyklerne bar pr\u00e6g af aldrig at have k\u00f8rt, de er kunst genstande kun lavet til udstilling. Der var ogs\u00e5 en afdeling for touring cykler, en havde CB radio, radio og kassette spiller, fjernsyn og 4 spejle.<\/p>\n\n\n\n Da vi havde f\u00e5et nok af dette show, tog vi til en forhandler udstilling, her kunne man k\u00f8be Velorex sidevogne malet i metallic lak p\u00e6nere end originalt men ogs\u00e5 dobbelt s\u00e5 dyre. Ellers tiltalte Honda’s k\u00e5be med digital radio mig meget den skulle ogs\u00e5 komme med CB i. L\u00f8rdag aften s\u00e5 vi 250ccm Short track race. Det skulle nok have heddet Dirt track (d\u00f8r tr\u00e6k ?) for vi blev godt beskidte af at se p\u00e5 det. Det var en halsbr\u00e6kkende forestilling. L\u00f8bene k\u00f8res p\u00e5 totaktere a’la crossere p\u00e5 en h\u00e5rd jordbane, det gik et h\u00e5rn\u00e5le sving. Kenny Roberts udgik efter 2 omgange, han udg\u00e5r altid n\u00e5r jeg skal se hans brillante k\u00f8rsel. Freddie Spencer f\u00f8rte nu p\u00e5 Honda 4 takter, men kun i 12 omgange, s\u00e5 udgik han med rygende motor. Enden blev at Yamaha besatte de 10 f\u00f8rste pladser, med Dale Singelton som vinder. Man kan overskue hele banen og f\u00f8lge placeringerne p\u00e5 en lystavle. Et nydeligt race hvor entreen kostede 15 $ og de var givet godt ud. Udenfor banen kom jeg i snak med en mand fra Texas, han sagde at jeg skulle bes\u00f8ge ham ,n\u00e5r jeg kom forbi og jeg fik hans visitkort. N\u00e5r man snakker med nogen derovre ender det altid med at man giver h\u00e5nd og pr\u00e6sentere sig. N\u00e6ste dag bes\u00f8gte jeg Six Gun Terrytory, en cowboy by med optrin og skyderi hvor Sheriffen altid vandt. P\u00e5 vej tilbage til Daytona syntes jeg at Yamahaen begyndte at snakke i ventilerne, jeg k\u00f8rte ind til en Yamaha forhandler og de ville godt justere ventilerne n\u00e5r modellen var blevet kold. De n\u00e6ste par timer tilbragte jeg p\u00e5 en lille bar. Da de serverede for mig troede jeg glasset var m\u00f8gbeskidt, det viste sig at v\u00e6re dug p\u00e5 det k\u00f8lige glas. Da jeg hentede Yamahaen sagde mekanikeren at der ikke var noget s\u00e6rligt at justere ved ventilerne,han havde kun udskiftet en brik, men knastk\u00e6den havde v\u00e6ret l\u00f8s, n\u00e5 men s\u00e5 var jeg da sikker p\u00e5 at det var i orden. Det kostede 17,52 $ s\u00e5 k\u00f8bte jeg ogs\u00e5 nogle varmere t\u00e6ndr\u00f8r, da hastighederne jeg pr\u00e6stere her ovre ikke var s\u00e5 h\u00f8je som hjemme, skulle de ikke sode til. Nu meldte sulten sig, normalt gik jeg ind p\u00e5 et spise hus og fik varm mad om aftenen, dette m\u00e5ltid blev specielt, da jeg kom i snak med en anden biker. Han var arbejdsl\u00f8s og k\u00f8rte rundt som han havde lyst, han skulle nemlig ikke m\u00f8de op for at f\u00e5 underst\u00f8ttelsen udbetalt s\u00e5 han havde boet i Mexico hele vinteren. Han havde en BMW 750 den havde g\u00e5et 135000 mile uden at v\u00e6re \u00e5bnet. Han var Amerikansk mester i BMW klubben, p\u00e5 6 mdr. havde han k\u00f8rt 50000 mile, men det er k\u00f8rte km ikke luftlinie km. Han camperede ogs\u00e5 og sov for det meste bare i soveposen p\u00e5 en rasteplads. Da jeg fortalte om danskernes syn p\u00e5 vold og r\u00f8veri i Amerika lo han bare, s\u00e5 galt var det ikke, han havde aldrig v\u00e6ret udsat for noget. I aften ville han bare k\u00f8re uden for byen og smide sig i posen. Min “ven” Jeg var kun 2 meter fra The King. MC TOURING I USA JEG TOG VEST P\u00c5. Hvem har ikke lyst til at se verden? Jeg havde l\u00e6nge haft lyst til at se USA. I Touring nyt havde jeg l\u00e6st Formand Steens Historie fra 1976, og da jeg kendte Steen fra tr\u00e6f s\u00e5 t\u00e6nkte jeg at det kunne jeg nok ogs\u00e5 klare. Muligheden kom […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-74","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/74","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=74"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/74\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":94,"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/74\/revisions\/94"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--brnd-hra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=74"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
S\u00e5 var der kun at vente p\u00e5 afrejse datoen, det blev d.23 feb. kl.12,15. Jeg n\u00e5ede lige at f\u00e5 Tumult Pias 30 \u00e5rs f\u00f8dselsdag med, hun holdt den p\u00e5 dagen bare for at jeg kunne v\u00e6re med, sagde hun. S\u00e5 kom dagen, det var en kold morgen med lidt snevejr og fygning, jeg sagde farvel til gimpen, og tog Hurtigruten til K\u00f8benhavn. Det gav et sug i maven da SAS bussen k\u00f8rte op foran Kastrup Lufthavn, jeg havde kun v\u00e6ret ude at flyve en gang f\u00f8r, det var i en motores privat maskine, nu skulle jeg ud at flyve langt og med en Boeing 747 (Jumbo Jet). Der var problemer f\u00f8r starten, s\u00e5 vi kom f\u00f8rst af sted kl.13. Da maskinen var kommet over skyerne, s\u00e5 vi ikke land igen f\u00f8r vi var over Boston. I John F. Kennedy Airport i New York havde de problemer med elektronikken, vi kunne ikke komme ned. Efter ca. 1 time forberedte kaptajnen os p\u00e5 at vi skulle lande i Washington DC og s\u00e5 flyve tilbage til J.F.K. senere. Men s\u00e5 fik vi landings tilladelse og kom vel ned. I Emigrations kontrollen kikker de n\u00f8je i pas og nogle store b\u00f8ger. Jeg fik visa til 1 juni 81. Medens jeg stod i k\u00f8, kom jeg til at snakke med to fra Struer, vi blev enige om at splejse til en taxa til YMCA p\u00e5 Manhattan, det var en adresse jeg havde f\u00e5et hjemme. Det kostede 27 $. V\u00e6relserne kostede 18 $ uden bad men med et d\u00e5rligt TV, det syntes jeg var rigeligt, men jeg skulle jo kun v\u00e6re i N.Y. een eller to dage, til jeg havde f\u00e5et samlet cyklen. Dagen efter tog jeg the subway til World Trade Center, og derfra Path Train til New Jersey City, hvor jeg skulle hente cyklen ved Wilson Container. Den var ikke kommet, og ville f\u00f8rst komme om s\u00f8ndagen (satan og helvede).Det viste sig at cyklen f\u00f8rst var sendt fra Danmark d 14 feb, 15 dage efter jeg havde afleveret den. Det kunne vi ikke g\u00f8re noget ved. Nu havde jeg s\u00e5 rigelig tid til at se p\u00e5 N.Y. , noget jeg havde planlagt at g\u00f8re n\u00e5r jeg skulle hjem, da temperaturen s\u00e5 ville v\u00e6re mere behagelig. Det f\u00f8rste jeg gjorde var at finde et billigere Hotel, det kostede 13,50 $ med kost det vil sige kakerlakkerne var gratis, og st\u00f8vsuger kendte de ikke til, men det var billigere. De n\u00e6ste dage s\u00e5 jeg FN bygningen, Empire State Building, Frihedsgudinden, der inden i ligner en gammel tysk bunker med beton og st\u00e5lbj\u00e6lker, og World Trade Center, der var h\u00f8jt ned over 400 m, elevatoren tager 68 sek. om de 110 etager og k\u00f8rer 20 mph. Udsigts platformen var lukket p\u00e5 grund af bl\u00e6st, men der var vinduer hele vejen rundt. Man kunne ogs\u00e5 f\u00e5 stillet sulten og k\u00f8be souvenirs til hele familien. I Empire State var der Guinnes Record museum, her s\u00e5 jeg en Kawa 900 med trailer p\u00e5 st\u00f8rrelse med en combicamp, den havde k\u00f8rt jorden rundt p\u00e5 79 dage. Oppe i toppen af bygningen snakkede jeg med to tyskere, de var taget rundt i staterne med Grey hound busser, det kostede 300 $ for en m\u00e5ned, s\u00e5 kunne de k\u00f8re hvor hen de ville. Da det var Central Park der stod for tur var det solskin, parken var fuld af joggere, cyklister og hestevogne. der var en statue af H.C.Andersen og den grimme \u00e6lling. Parken har permanent b\u00f8rne karrusel og andre forlystelser, selv om solen skinnede var det koldt s\u00e5 efter runden gik jeg ned af Broadway til mit hotel.<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Jeg boede i et hyggeligt kvarter
P\u00e5 min etage bor en mand fast, det er \u00e5benbart meget normalt her ovre, han har b\u00e5de hund og kat p\u00e5 v\u00e6relset og det lugter af pis der fra. Jeg fik efter mange fors\u00f8g tegnet en ansvars forsikring p\u00e5 11’eren, det var sv\u00e6rt fordi den var registreret i Danmark, jeg fik en transit forsikring den g\u00e6lder i 30 dage og kostede 121 $ det er dyrt. Mandag morgen ringede jeg til container firmaet, skibet var i havn, men jeg skulle ringe om eftermiddagen og h\u00f8re n\u00e6rmere. Det gjorde jeg s\u00e5, de havde desv\u00e6rre ikke f\u00e5et kassen endnu. Nu var jeg ved at v\u00e6re tr\u00e6t af at g\u00e5 rundt i en m\u00f8g beskidt by. Jeg skulle ned til Daytona og se 200 mile Road Race. Race ugen var begyndt og den tid jeg dabbede rundt i N.Y. skulle jeg have brugt til at k\u00f8re til Florida. Jeg var s\u00e5 tr\u00e6t af det at jeg begyndte at se efter andre transportmidler, men det var noget junk de havde. For at f\u00e5 tiden til at g\u00e5 med noget fornuftigt tog jeg over til New Jersey for at finde pakhuset, jeg fandt det efter at have spurgt en betjent om vej. Det var bygget p\u00e5 p\u00e6le ud i Hudson floden og var som alt andet her ovre stort og m\u00f8g beskidt, men folkene kunne ikke hj\u00e6lpe mig. Tirsdag ringede jeg igen, og om eftermiddagen havde de f\u00e5et kassen, jeg skulle v\u00e6re i pakhuset onsdag kl.9,30. Det var jeg s\u00e5, kl.11 kom tolderen, og jeg kunne \u00e5bne for herlighederne. toldinspektionen gik let, han kikkede p\u00e5 indholdet i kassen, spurgte om jeg havde i sinde at s\u00e6lge MC’en der ovre, det havde jeg naturligvis ikke, s\u00e5 var det ovre. N\u00e5r jeg skulle tilbage skulle biken jo pakkes igen, og jeg fik lov at s\u00e6tte kassen hen i et hj\u00f8rne og det ganske gratis! Folkene i pakhuset var meget flinke de kikkede interesserede p\u00e5, da jeg samlede cyklen og hjalp med at l\u00f8fte den op p\u00e5 central st\u00f8ttebenet, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 forhjulet p\u00e5. Der var en lille Italiener der var s\u00e6rlig flink han kom med blade med let p\u00e5kl\u00e6dte damer som jeg skulle have at l\u00e6se i p\u00e5 turen. Efter et par timer var jeg f\u00e6rdig, og jeg sagde p\u00e5 gensyn, lidt for tidligt m\u00e5ske for da jeg satte 11’eren i gear gik den ud, et skub ned af rampen gjorde underv\u00e6rker og jeg var p\u00e5 vej. I New York havde jeg v\u00e6ret inde p\u00e5 Exxon kontoret og f\u00e5 gratis kort over USA de var nemmere at h\u00e5ndtere end Randy McNall kortbogen jeg havde k\u00f8bt ved Akademisk boghandel i \u00c5rhus. Der skulle v\u00e6re 20 timers k\u00f8rsel til Daytona og 70 timer p\u00e5 tv\u00e6rs af kontinentet, jeg tog Interstate 95 syd og n\u00e5ede Baltimore, det var koldt og det begyndte at regne. efter at have k\u00f8rt lidt rundt fandt jeg et motel til 22 $. Torsdag morgen var det regnvejr, som gik over i slud. Efter en tankning glemte jeg mine Barbur luffer p\u00e5 topboxen, shit man. Mine varme s\u00e5ler kunne jeg ikke s\u00e5 nemt miste og de var gode at have, men de blev snart til dyppekogere da det var regnvejr. det var pisse irriterende med betalings veje der g\u00e5r en masse tid med at finde penge frem, deres system er d\u00e5rligere end Italienernes. Betalings vejene aftog dog jo l\u00e6ngere jeg kom mod syd. Denne aften blev det Thunderbird Inn i North Carolina til 18,55 $ for et l\u00e6kkert v\u00e6relse med farve TV, udenfor var der palmer om sv\u00f8mmep\u00f8len. Fredag gik det s\u00e5 mod Daytona, jo n\u00e6rmere jeg kom jo flere trailere og Van’s s\u00e5 jeg fyldt med MC’er, men der var ogs\u00e5 nogle f\u00e5 der k\u00f8rte der ned. Jeg havde bestilt plads p\u00e5 Daytona Campground, efter at have spurgt p\u00e5 en Gas station fandt jeg den. De havde ikke set mit brev, men jeg fik en plads til 8,5 $ pr. nat, skide dyrt for mit lille telt.<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Om aftenen k\u00f8rte jeg ind til byen og s\u00e5 forskellen mellem Isle Of Man og Daytona. Her er der masser af neonlys, biler og Harley’er. “This must be Harley heaven”. Denne \u00e6ldgamle motorcykel ,der lyder s\u00e5 fedt, her er det nemlig ikke moderne at have d\u00e6mpning p\u00e5 udst\u00f8dningen. Lange forgafler, sm\u00e5 forlygter, fede bagd\u00e6k, crom, l\u00e6der og store \u00f8lmaver, det var der nok af over alt.<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Det var sjovt at m\u00f8de ham.
Da jeg v\u00e5gnede n\u00e6ste morgen var det gr\u00e5vejr, efter en time besluttede jeg mig for at k\u00f8re til Disney World der var ca. 130 km og p\u00e5 vejen der ned blev det solskin fra skyfri himmel, sikke de mennesker der var, tusindvis, og der var rigelig plads p\u00e5 parkerings pladsen, tog k\u00f8rte rundt og hentede folk. det kostede 11,50 $ at komme ind, s\u00e5 fik man 10 billetter som man kunne pr\u00f8ve forlystelser for. Jeg tog et skib over til The Magic Kingdom. I piraternes hus sejlede man i en b\u00e5d rundt med pirater p\u00e5 bredderne de jagtede kvinder og festede blandt deres r\u00f8vede gods. Det var mekaniske dukker men de bev\u00e6gede sig n\u00e6sten som mennesker. S\u00e5 gik jeg til Thunder Expressen. Det er en rutschebane bygget op i et cowboy landskab, og det gik dr\u00f8n st\u00e6rkt, den var ogs\u00e5 god. Et bes\u00f8g i rummet kunne man ogs\u00e5 pr\u00f8ve, det er et elektronisk firma der har lavet en masse reklame for deres produkter, og til sidst skulle man s\u00e5 tilbage til jorden. det forregik i et rumskib, det er den bedste og hurtigste rutschebane tur jeg har pr\u00f8vet, der var m\u00f8rkt i rummet s\u00e5 man kunne ikke se hvad der skulle ske, skide godt. S\u00e5 var jeg i 360 graders biograf med film fra hele verden ogs\u00e5 fra Amalienborg og str\u00f8get i K\u00f8benhavn og sidst i Tivoli med deres garde, det var sp\u00e6ndende og flot. Det var de bedste forlystelser, de andre er ikke v\u00e6rd at skrive om. Det skal nok lige n\u00e6vnes at der foran hver forlystelse er en k\u00f8 p\u00e5 20-30 min. Klokken var ved at v\u00e6re 18 s\u00e5 jeg tog een skinne toget til udgangen. Medens jeg spiste frannere fra topboxen gik jeg rundt og s\u00e5 p\u00e5 MC’er der var blandt andet en engl\u00e6nder, nej ikke p\u00e5 engelsk mc men en Laverda 1000. Da jeg skulle sove troede jeg at jeg h\u00f8rte syner, jeg kunne h\u00f8re noget af en samtale og nogle af ordene l\u00f8d danske. N\u00e6ste morgen fik jeg forklaringen, det var to svenske knejter de var sejlet til London og var s\u00e5 fl\u00f8jet med Laker til Miami, det var n\u00e6sten samme pris som jeg havde givet. Nu havde de k\u00f8bt et gammelt dollargrin for 600 $ med forsikring, den brugte meget benzin og var lidt miserabel at se p\u00e5, der var ingen bagrude i men den kunne k\u00f8re. De havde sovet i bilen uden for byen men var blevet jaget v\u00e6k af panserne, de ville videre i dag s\u00e5 jeg \u00f8nskede dem god tur inden jeg k\u00f8rte ned p\u00e5 stranden. Lidt henne af stranden blev jeg stoppet af ham p\u00e5 BMW’en han var v\u00e6ltet aftenen f\u00f8r og havde smadret k\u00e5ben, ham selv var der heldigvis ikke sket noget. S\u00e5 smed jeg mig i sandet og slikkede sol, og s\u00e5 p\u00e5 livet p\u00e5 stranden, p\u00e5 biler og bikes, der var nemlig ikke s\u00e5 mange k\u00e6llinger der var v\u00e6rd at se efter. Der var ogs\u00e5 en masse hellige, og de kom ogs\u00e5 og snakkede med mig men jeg st\u00e5r ikke lige og skal have skiftet trosretning, s\u00e5 det fik de ikke noget ud af. Penge er ikke alt, men n\u00f8dvendige p\u00e5 s\u00e5dan en tur, jeg kunne se at det ville komme til at knibe med dollaser hvis jeg skulle helt til Californien, derfor havde jeg skrevet til damen om ikke hun kunne f\u00e5 lavet et lille l\u00e5n for mig, jeg ringede hjem og fik at vide at det var i orden, checken p\u00e5 500 $ blev sendt til min gamle lege kammerat Bette Jan i Sacramento California. Kennedy Space Center havde jeg jo s\u00e5 tit set i fjerneren, nu ville jeg se det hele live. Der var alle raketterne lige fra de f\u00f8rste sm\u00e5 til den st\u00f8rste m\u00e5neraketten, og den nyeste Space Shuttel, hvis opsendelse var blevet udsat flere gange. Jeg k\u00f8bte en rundtur og fulgte blandt andet m\u00e5ne turen og fik protto typerne af kapslen at se, det var pengene v\u00e6rd. Nu mente jeg det var tid at komme videre, jeg pakkede teltet for sidste gang viste det sig, og vej 95 nord til Jacksonville og s\u00e5 10’eren mod vest. Da jeg havde k\u00f8rt ca. 500 km. begyndte jeg at se efter et Motel. Jeg pr\u00f8vede et par stykker 24-25 $ og det var for meget syntes jeg. S\u00e5 jeg k\u00f8rte videre og jeg endte i Pensacola lige p\u00e5 gr\u00e6nsen af Alabama. P\u00e5 en tank fortalte de mig vejen til en vej fuld af moteller, her var der et til 11,95 + tax og det er en rimelig pris for et udm\u00e6rket v\u00e6relse. Det er en Motel k\u00e6de der hedder Motel 6, de k\u00f8rer med n\u00e6sten ens priser over hele USA men de har flest Moteller p\u00e5 vestkysten. Jeg kunne godt se p\u00e5 priserne i restauranterne at jeg var kommet v\u00e6k fra det store turist race ved Daytona, den aften fik jeg T-bone steek til 5,85 $ med det hele. M\u00e5let n\u00e6ste dag var New Orleans you know, where Jazz was born. Turen gik gennem Alabama, Mississipi til Louisiana den trettende stat p\u00e5 turen. Det blev en sp\u00e6ndende tur hvor meget af k\u00f8rslen forregik p\u00e5 broer over sumpe og p\u00e5 et tidspunkt k\u00f8rte jeg ved siden af en speedb\u00e5d , det m\u00e5 v\u00e6re sp\u00e6ndende at sejle i disse sumpe. Der var masser af campingpladser i New Orleans men de ville ikke have telte ind, det var jo bare \u00e6rgerligt, s\u00e5 jeg m\u00e5tte p\u00e5 Motel jagt igen og af med 22 $. I tv s\u00e5 jeg at der skulle v\u00e6re parade i byen s\u00e5 jeg skyndte mig over i receptionen og spurgte om vej til Frensh Market, jeg fik et kort og fandt det ret let. Det var Italiensk Amerikanere der gik i optog, det drejede sig mest om piger fra 12 til 22 \u00e5r der dansede til musikken, ikke helt uinteressant, bag efter kom \u00e5bne biler hvor “kendte m\u00e6nd ” smed souvenir m\u00f8nter i grams. I Jazz gaden Burbon Street var der fart p\u00e5 n\u00e6rmest som i \u00c5rhus i Festugen , det gik m\u00e5ske lidt vildere for sig indend\u00f8re der var masser af strip b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder og d\u00f8rene blev holdt lidt \u00e5bne s\u00e5 man kunne v\u00e6re med p\u00e5 en kikker. Der var 3 Jazz v\u00e6rtshuse, og udenfor stod sm\u00e5 negerdrenge og steppede til musikken og de var dygtige, ellers var det mest Cuntry & Western og gammel Rock der blev spillet. N\u00e6ste dag tog jeg en busrundtur i byen vi s\u00e5 blandt andet forskellen mellem de rige og de fattiges gravsteder, som her er placeret oven p\u00e5 jorden, p\u00e5 grund af den h\u00f8je grundvandstand ville kisterne stige op af jorden. Rigmands villaer s\u00e5 vi ogs\u00e5, det m\u00e5 v\u00e6re rart at have en gartner til at ordne haven. Efter rundturen k\u00f8rte jeg mod Texas for at bes\u00f8ge Floyd fra racet, jeg ringede til ham, der var ingen hjemme, det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg k\u00f8rte lidt videre og fandt en Cafe, fik en burger, og kikkede p\u00e5 de mange Truckkers der var her. De skulede lidt men sagde ikke noget. Da jeg havde spist ringede jeg igen til Floyd, nu var han hjemme og han ville hente mig. Han havde 4 hunde en kat og en kone. Der var p\u00e6nt i huset, bortset fra hundeh\u00e5r i gulvt\u00e6ppet. Han er 52 \u00e5r gammel og k\u00f8rer Harley Electraglide. Lidt efter kunne jeg m\u00e6rke at invitationen ikke galt overnatning. Men da vi havde snakket lidt og mine \u00f8jenl\u00e5g blev tunge, fik jeg alligevel tilbudt en seng for natten og den tog jeg imod. Jeg var tidlig oppe, jeg fik \u00e6g og bacon som blev indtaget medens vi s\u00e5 fjernsyn. Jeg startede af mod Dallas af sm\u00e5veje, jeg k\u00f8rte blandt andet gennem Davey Crocket skoven, men jo n\u00e6rmere jeg kom Dallas jo mere sparsom blev beplantningen. Dallas ligger ude p\u00e5 den flade pr\u00e6rie og sky skraberne kan ses 50 km. v\u00e6k. N\u00e6ste dag skulle jeg ind og se John F. Kennedy museet. Det ligger lige over for den bygning som man mener han blev skudt fra. Selv om jeg ikke var s\u00e5 gammel da han blev skudt, kan jeg stadig huske den dag. Bag efter skulle jeg finde Main Post Office for at hente post hjemme fra, det gik nemt. Det er nu helt specielt at sidde p\u00e5 gaden langt hjemme fra og l\u00e6se breve fra dem der hjemme. Jeg fik ogs\u00e5 en adresse p\u00e5 en af min fars gamle kammerater Ejgil, han bor i Santa Rosa California s\u00e5 dem skal jeg ogs\u00e5 bes\u00f8ge. Bag efter var jeg p\u00e5 Burger Bar, da jeg kom ind med topboxen kom der nogle bem\u00e6rkninger fra nogle nigger unger om hvad der mon kunne v\u00e6re i den, s\u00e5 jeg var lidt utryg ved dem. P\u00e5 vej hjem til Motellet var det bl\u00e6st op og i fjerneren sagde de at det i vest Texas bl\u00e6ste s\u00e5 kraftigt at de kunne se sandstormen p\u00e5 radaren, men den passerede Dallas uden at g\u00f8re skade p\u00e5 mig eller 11’eren. Jeg fandt ikke den helt rigtige vej ud af Dallas, men s\u00e5 fik jeg da set en HD shop. Jeg tog nogle billeder men s\u00e5 kom der en og sagde at det m\u00e5tte jeg ikke, jeg kunne blive arresteret for det ? Enden p\u00e5 det blev at jeg fik lov at tage de billeder jeg ville, men jeg skulle passe p\u00e5 i andre butikker ! M\u00e6rkelig mand, han skulle vist bare g\u00f8re sig interessant. S\u00e5 var jeg on the road again. Da jeg blev sulten k\u00f8rte jeg ind hvor der stod to mc’er i forvejen. De kom fra Californien og de havde CB om bord, jeg fik en snak med ejerne de kunne fort\u00e6lle at der var 5 patruljevogne de n\u00e6ste 150 mile, og da jeg spurgte hvordan de m\u00e5ler hastigheden her ovre fik jeg at de har alt det jeg har h\u00f8rt skulle komme til Danmark. De har radar pistoler som kun udsender str\u00e5ler n\u00e5r de m\u00e5ler, i bilerne har de b\u00e5de radar foran og bag p\u00e5 en computer kan s\u00e5 regne offerets hastighed ud. Der begyndte at komme mange olie pumper, dem der st\u00e5r og nikker, og da jeg kom forbi et museum for s\u00e5danne pumper skulle jeg ind og se p\u00e5. De havde ogs\u00e5 en gammel Jensen pumpe p p\u00e5 udstilling, det viste sig at et af verdens st\u00f8rste olie lagre l\u00e5 under Texas – New Mexico omr\u00e5det. Der var ogs\u00e5 et meteor krater ved vejen, det blev nu brugt til ulovlig Cross k\u00f8rsel. Det var nu blevet koldt fra 24 grader den ene dag til 10 den n\u00e6ste, s\u00e5 jeg k\u00f8rte med alt t\u00f8jet p\u00e5. Nu var jeg rigtig kommet ud p\u00e5 pr\u00e6rien, kv\u00e6get g\u00e5r i nogle mange kvadrat kilometer store indhegninger, noget slipper dog ud, det kan ses p\u00e5 vejbanen hvor der ind imellem ligger et kadaver. I Carlsbad New Mexico er der drypstens huler, dem kunne jeg godt t\u00e6nke mig at se, men inden skulle jeg lige have morgenmad. Det fik jeg p\u00e5 et Cowboy Cafeteria her m\u00f8dte jeg nogle Norske gutter der efter endt milit\u00e6r tjeneste, var taget til El Paso, havde lejet en bil og skulle nu ud at se midt vesten. Carlsbad Caves var meget flotte, ved indgangen fik man udleveret radioer, og fik s\u00e5 gennem dem besked om hvad man s\u00e5 i etaper. Turen var 5 km lang og endte 252 m under udgangspunktet, her var der Cafeteria hvor jeg spiste, bag efter tog jeg elevatoren op til P- pladsen. S\u00e5 gik det mod El Paso, det bl\u00e6ste ad helvede til, op til 60 – 70 mile og st\u00f8v og sand fyger over vejen n\u00e5r 11’eren skulle stilles, var det med bet\u00e6nkelighed og p\u00e5 central benet, det er enormt som sand og skidt flyver rundt. I en Yamaha foretning i El Paso sagde de at det var ingen ting det kunne v\u00e6re meget v\u00e6rre. Jeg krydsede Rio Grande og kom ind i Mexico uden problemer, der er to broer en hver vej, var der ikke problemer med at komme ind i Mexico s\u00e5 var der det til geng\u00e6ld med at komme tilbage til USA. Kontrollen var grundig s\u00e5 der var lang k\u00f8 imedens gik tiggere rundt blandt bilerne og de s\u00e5 virkelig fattige ud. Videre mod vest, jeg forst\u00e5r godt Amerikanerne bruger store k\u00e5ber, det er anstrengende at lunte afsted med 100 km\/t n\u00e5r vind trykket er over 200 km\/t . Det gik mod Arizona The Great Canyon State. Det blev en god dag med skyfri himmel og sol. P\u00e5 en tank hvor jeg spiste middag, fik jeg et kort over Arizona af en politiker, der skulle snart v\u00e6re valg og han var ude at hilse p\u00e5 p\u00f8belen. P\u00e5 turen s\u00e5 jeg en reklame for Wild West ting, det m\u00e5tte jeg se. Jeg k\u00f8bte et b\u00e6lte med hylster til en cal. 44. N\u00e6ste dag gik det mod Gran Canyon det var sp\u00e6ndende om den var s\u00e5 storsl\u00e5et som rygtet sagde. Turen gik fra den flade \u00f8rken op i nogle flotte bjerge det h\u00f8jeste var 4000 m. det er meget sjovere at k\u00f8re bjerge end den flade \u00f8rken med de lange lige str\u00e6k. Der l\u00e5 sne i skyggen s\u00e5 det var en smule k\u00f8ligt, jeg s\u00e5 en rigtig Cowboy p\u00e5 vejen han var ude efter en kalv, det bliver nok den eneste p\u00e5 turen. Det blev lidt sent inden jeg n\u00e5ede byen Grand Canyon, s\u00e5 jeg besluttede at vente med bes\u00f8get til n\u00e6ste dag. I stedet s\u00e5 jeg lidt p\u00e5 forholdene og bestemte mig for at tage en helikopter tur ud over dalen, her i spring tiden var prisen 40 $ for en halv time. det blev en fantastisk tur, The Grand Canyon er stor flot og s\u00e6rpr\u00e6get og stor, nu var det f\u00f8rste gang jeg fl\u00f8j i kopter s\u00e5 det gjorde det jo ikke ringere. Der blev fyret nogle film af, b\u00e5de p\u00e5 turen og ogs\u00e5 bagefter, ved kanten af dalen. Der kan bruges meget tid bare med at st\u00e5 og glo, men jeg skulle jo videre. Det gik mod Hover Dam hvor Collorado floden bliver t\u00e6mmet og brugt til hydro power da der var en opsynsmand der brokkede sig over min parkering, gik det hurtigt videre mod Las Vegas. Da jeg kom oppe fra bjergene og var kl\u00e6dt p\u00e5 til det kunne jeg rigtig m\u00e6rke solens magt her i lavlandet, det blev hedt. Jeg kikkede kort og fandt ogs\u00e5 det lokale Motel 6 de meldte alt optaget, jeg gik ind alligevel og fik et v\u00e6relse, ellers er der nok at v\u00e6lge i mellem af Ho og Moteller. Mad er der ogs\u00e5 nok af, mange hoteller lokker kunderne indenfor med mad til billige penge. Medens man spiller er der fri drinks, her har man ikke Rom p\u00e5 flasker n\u00e6 her er det p\u00e5 store tanke ligesom Coken. Der er naturligvis serverings personale p\u00e5, det er nogle flotte piger,og sikke ben de render rundt p\u00e5, uds\u00f8gte varer. Solbad i marts er jo l\u00e6kkert nok s\u00e5 jeg slappede af ved p\u00f8len n\u00e6ste dag, og besluttede at g\u00e5 til The most nasty show in town, som der stod i reklamen. Det var nu ikke s\u00e5 fr\u00e6kt, fire damer med bare patter og en mand dansede, hende med de mindste patter m\u00e5tte jo kunne noget, ellers havde de vel valgt en med der havde noget mere at vise frem. Hun var den bedste til at spj\u00e6tte med benene. Der var ogs\u00e5 3 sangere de kom p\u00e5 skift, den ene sang Cuntry & Western hvor teksterne var lavet sjofle. det var ikke noget s\u00e6rligt, men s\u00e5 havde jeg da pr\u00f8vet det. Jeg havde jo k\u00f8bt en skede s\u00e5 jeg k\u00f8rte en tur ud for at se p\u00e5 v\u00e5benhandlere, jeg fandt ogs\u00e5 en med en colt 44\/40 i d\u00e5rlig stand, den ville han have 300 $ for det var alt for meget. S\u00e5 s\u00e5 jeg p\u00e5 pistoler der var mange jeg gerne ville have,men man skulle have boet i Nevada i 3 m\u00e5neder for at f\u00e5 licens og k\u00f8be en ny g\u00f8p. Da jeg var f\u00e6rdig med at kikke var klokken 11,30 og check out time var 12,00 s\u00e5 jeg kunne lige n\u00e5 at pakke og komme videre. Vejret var meget bl\u00e6set 50 – 60 mile. Da jeg kom ud p\u00e5 highwayen fandt jeg hurtigt ud af at det ikke gik. Jeg kunne ikke se noget for skidt, sigtbarheden var 4 – 5 m. Jeg k\u00f8rte tilbage, fik stuepigen til at l\u00e5se mig ind s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 n\u00f8glen og komme over at betale for en nat mere. S\u00e5 fik den med Casinoer igen. N\u00e6ste dag var vejret bedre og det gik atter mod vest. jeg k\u00f8rte mod Barstov derfra ville jeg tage # 58 vest, men jeg n\u00e5 have overset skiltet,s\u00e5 jeg tog #395 nord og kom p\u00e5 rette vej. Sikke en vej den op i bjergene, hvor der var pisse koldt, jeg knurre fr\u00f8s s\u00e5 11’eren fik stram kabel s\u00e5 jeg kunne komme ned i varmen igen. Det var en kold men ogs\u00e5 flot tur, fra \u00f8rken op i bjergene med sne og gr\u00f8nne marker a’la \u00d8strig, og s\u00e5 ned af bjerget til det frodige Californien. Jeg n\u00e5ede til Fresno, herfra ringede jeg til Bette Jan, som jo boede i Californiens hovedstad Sacramento. jeg fik en k\u00f8re vejledning, hvor efter det var nemt at finde Jan og Sandys hus. Men p\u00e5 vejen blev jeg standset af politiet, jeg havde k\u00f8rt for hurtigt 72 mile og max var jo 55 mile. Nu var betjenten en flink fyr fortalte han mig, egentlig skulle jeg i spj\u00e6ldet, da jeg ikke havde fast adresse i staten og det ville koste 120 $ at komme ud + b\u00f8den p\u00e5 45 $ men han fik Jans adresse og s\u00e5 fik vi en snak om hans udrustning. Bilen var en sneaker, det vil sige at blink lysene f\u00f8rst blev klappet ud n\u00e5r offeret var fundet. Han havde en Pump Gun med hagl i bilen og en Smith og Wesson . 38 Special med hollov point b\u00f8nner i. Det er faktisk dum dum kugler men de bliver i manden n\u00e5r de rammer, og han bliver liggende.<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Jan havde f\u00e5et nyt navn, jan er et pige navn her s\u00e5 han var kommet til at hede John, han havde k\u00f8bt en fed bil, en Pontiac Firebird Trans AM med 450 hk. og den var noget anderledes at k\u00f8re end min fars gamle opel 1700 fra 1964. I bilen k\u00f8rte vi ind til det gamle Sacramento hvor det f\u00f8rste fort er bevaret, det ligner dem fra Cowboy filmene, de har jo ikke s\u00e5 meget rigtig gammelt s\u00e5 de er meget stolte af de f\u00e5 ting de har. Vi k\u00f8rte ogs\u00e5 til San Fransisco med de stejle gader, Golden Gate broen og Alcatraz F\u00e6ngslet, her parkerede vi ved Fishermans Wharf og gik s\u00e5 og s\u00e5 p\u00e5 foretninger, men man skal passe p\u00e5 her der er mange svindlere, ogs\u00e5 i forretningerne er de til at prutte med, oh year byen er kendt for alle b\u00f8sserne. Jeg k\u00f8bte et b\u00e6lte sp\u00e6nde med en 11’er p\u00e5. Da vi kom tilbage til Sacramento gik vi p\u00e5 Vietnamesisk restaurant og fik mange retter, og det vi ikke spiste fik vi med hjem i en “hunde pose” s\u00e5 der var til et hurtigt m\u00e5ltid mere. N\u00e6ste dag var mandag s\u00e5 john skulle p\u00e5 arbejde, Sandy syntes det var rart med selskab og hun fors\u00f8gte at skaffe mig en ny forsikring p\u00e5 mc’en da transit forsikringen var udl\u00f8bet men det var sv\u00e6rt. Om formiddagen s\u00e5 vi hvordan Ronald Reagan blev skudt, og det viste de igen og igen. Jeg fors\u00f8gte ogs\u00e5 at tage et k\u00f8rekort, man m\u00e5tte have 5 fejl ud af 36 sp\u00f8rgsm\u00e5l, og jeg havde 7. Bagefter s\u00e5 jeg det var en bil test, s\u00e5 jeg besluttede at pr\u00f8ve igen n\u00e6ste dag. Jeg tog Sandy bag p\u00e5 og vi k\u00f8rte til Motor kontoret. Jeg fik en ny test og denne gang mc test, som jeg bestod, s\u00e5 k\u00f8rte jeg p\u00e5 en bane hvor jeg skulle bevise at jeg havde magt over motorcyklen. Den pr\u00f8vesagkyndige lurede lidt da jeg stillede p\u00e5 11’eren, og pr\u00f8ven foregik til tider med fuldt styr udslag. jeg fik en syns test ved skranken, og taget et billede, s\u00e5 fik jeg et midlertidigt k\u00f8rekort og senere tilsendt det rigtige. Sandy gjorde et stort arbejde p\u00e5 at f\u00e5 en forsikring til mig og det lykkedes endelig 168 $ for et halvt \u00e5r, for den mindste ansvars forsikring, senere skulle jeg s\u00e5 sige forsikringen op, og have penge for resten af tiden. Jeg fik ogs\u00e5 bestilt hjemrejse, efter noget besv\u00e6r, der var ingen North West kontorer i byen, men Sandy blev bare ved at presse p\u00e5 s\u00e5 de til sidst ordnede det selv om det ikke var det samme selskab. S\u00e5 var det tid at sige farvel, jeg takkede for opholdet og hj\u00e6lp og k\u00f8rte mod de store tr\u00e6er i nord Californien. Ved Clear Lake ringede jeg til Ejgil og Elinor i Santa Rosa. Jeg kunne huske Elinor fra et bes\u00f8g i Danmark for l\u00e6nge siden, men de l\u00f8d rare og jeg var den f\u00f8rste hjemme fra der skulle bes\u00f8ge dem s\u00e5 det l\u00f8d fint. N\u00e6ste dag k\u00f8rte jeg op til de store tr\u00e6er, og de var sgu store, jeg k\u00f8rte igennem et p\u00e5 11’eren det var enormt. Vejene var gode og snoede, s\u00e5 det var en l\u00e6kker tur. Da jeg n\u00e5ede til Santa Rosa ringede jeg og fik de sidste k\u00f8re instrukser, det gik lidt i kage, men jeg fandt dog Ejgil. Det blev et dejligt bes\u00f8g, jeg fik hilst p\u00e5 det meste af familien, og kom rundt og se de lokale sev\u00e6rdigheder. Ejgil er ogs\u00e5 motorcyklist, han har en Honda 350 F og en gammel Ducati. En af hans venner har 12 st\u00e5ende i garagen, og flere p\u00e5 sin farm. Ejgil l\u00e5nte en Yamaha XT 500 og s\u00e5 k\u00f8rte vi ud til Stillehavet og en lille havn i Bodega Bay, hvor fiske b\u00e5dene skulle velsignes under en sejltur. Det var f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 Stillehavskysten, det er et m\u00e6gtigt og kraftfuldt hav. Vi s\u00e5 ingen hvaler men det er ellers tiden hvor de tr\u00e6kker ned i den Mexicanske bugt for at f\u00f8de. Efter nogle dejlige dage m\u00e5tte jeg videre, f\u00f8rste stop var San Fransisco og igen Fishermans Wharf. Jeg ville ud at pr\u00f8ve kabel sporvognene. Det kom jeg s\u00e5, der skulle rykkes noget i h\u00e5ndtagene n\u00e5r der skulle skiftes kabel, det var en sjov tur men til sidst sprang kabelet og vi m\u00e5tte g\u00e5 det sidste stykke af turen. Highway 1 g\u00e5r langs kysten og den s\u00e5 sp\u00e6ndende ud p\u00e5 kortet, jeg k\u00f8rte ad den sp\u00e6ndende tja’ men ogs\u00e5 kold. Solvang er en “Dansk by” som jeg gerne ville se, det blev en skuffelse, husene har f\u00e5et bindingsv\u00e6rk klistret p\u00e5 beton v\u00e6ggene og det lignede ikke ret godt. Det eneste der var Dansk var en bager, for at teste personalet bestilte jeg p\u00e5 Dansk og de forstod det sgu’. Syd for Solvang ligger Los Angeles og Holly Wood, Universal Studierne har \u00e5bent s\u00e5 man kan f\u00e5 lidt indblik i filmens verden. Der blev vist dyre tr\u00e6ning, stunts og specialeffects, det er et bes\u00f8g v\u00e6rd. Fra Holly Wood gik det mod Death Walley det laveste punkt i USA, der er ogs\u00e5 varmt, 85 m under havoverfladen ligger s\u00e5 en lille pyt med noget udrikkeligt vand. For enden af dalen ligger s\u00e5 et Motel i araber stil som et fatamogana i \u00f8rkenen. S\u00e5 kaldte Las Vegas igen og jeg tilbragte endnu et par dage i spillebyen. Efter et par dage k\u00f8rte jeg s\u00e5 mod \u00f8st og Hower Dam. D\u00e6mningen har rundtur ned til turbinerne og det er enorme kr\u00e6fter der hentes ud af vand kraften, hver turbine udvikler 115000 hk og der er 16 af dem ialt kan de lave ca. 1.35 millioner kwh. Videre gik det i Albuquerque blev vejret s\u00e5 d\u00e5rligt s\u00e5 jeg tog en ekstra overnatning. Turen gik p\u00e5 en h\u00f8jslette s\u00e5 det var ret koldt men afsted skulle jeg. I Oklahoma City var jeg inde at se verdens st\u00f8rste udstyrs foretning for cowboys og der var alt til faget h\u00f8rende. Ellers gik det mod Tenneesee, i Memphis ville jeg dv\u00e6le ved The King’s grav. Elvis’ pal\u00e6 l\u00e5 naturligvis p\u00e5 Elvis Presley Boulevard, have l\u00e5gen var pyntet med guitar spillere, og over for kan man k\u00f8be alt muligt crap med ham p\u00e5. Graven ligger ved siden af hans far,mor,bedstemor og en s\u00f8ster der d\u00f8de som lille. Mange havde blomster med som de lagde med t\u00e5rer i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Om aftenen var jeg inde i et supermarked, her snakkede jeg med en af komierne, han fik 3 $ i timen havde 14 dages ferie om \u00e5ret som han selv skulle spare op til, og lange udsigter til at gifte sig med hans girlfriend. S\u00e5 gik det gennem Arkansa og Kentucky mod Indianapolis Indiana, jeg ville gerne k\u00f8re en omgang p\u00e5 den ber\u00f8mte bane, det kom jeg ogs\u00e5 til, bare i bus. Banen har et fint museum med mange vinder biler og det er et bes\u00f8g v\u00e6rd. Niagara Falls skulle ogs\u00e5 v\u00e6re sev\u00e6rdige, jeg k\u00f8rte gennem Canada til faldene som er flottest fra den side. Jeg kunne st\u00e5 i timer og se p\u00e5 is og vand masserne der fossede ud og det blev de ved med. Men her fra var det Danfoss i staten New York det galdt, vejen der ned var som i Tyskland, sm\u00e5 bjerge og meget regn. Da jeg havde meldt min ankomst kom Dennis farende, han troede det var to venner fra Als der ogs\u00e5 var p\u00e5 tur i USA. Jeg fik en rundtur p\u00e5 fabrikken og hilst p\u00e5 direkt\u00f8ren. Dennis er emigreret til USA og reparerer VLT’ere som er en hastigheds styring til asynkronmotorer. Vi var ude at spise p\u00e5 restaurant, noget mange g\u00f8r i middags pausen. New Jersey og pakhuset blev lige n\u00e5et inden de lukkede for weekenden, her kunne mc’en st\u00e5 sikkert inden den skulle pakkes. Jeg hilste p\u00e5 vennerne og aftalte at komme om mandagen for at samle kassen. Jeg fik ogs\u00e5 et lift til Path Train’et, og jeg tog et v\u00e6relse p\u00e5 det samme nussede Hotel som sidst. Nu skulle der k\u00f8bes gaver til familien. Om natten havde jeg st\u00e5et og snakket med nat portier da jeg var kommet op p\u00e5 v\u00e6relset ringede han og sagde at han havde brev til mig, mystisk, hvem havde denne adresse p\u00e5 mig? Det var penge tilbage for transit forsikringen 100 $ som jeg brugte til en radar detektor. Mandag blev Yamahaen pakket og resten af tiden gik med at se p\u00e5 vinduer.<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"